24.10.2018 Dit sikre hjem ved Mikael REHN Google Home & Somfy Så er det officielt - Google Home taler dansk! Det er næppe undgået din opmærksomhed at Google Home i dag officielt lanceres i Danmark. Selvom produkterne (Google Home og Google Home Mini)... Så er det officielt - Google Home taler dansk! Det er næppe undgået din opmærksomhed at Google Home i dag officielt lanceres i Danmark. Selvom produkterne (Google Home og Google Home Mini) først officielt lanceres i Danmark i dag, er der stadig mange forbrugere, som allerede har erhvervet sig den populære stemmeassistent. Google Home har været til salg siden sidste sommer via forskellige hjemmesider og fysiske butikker, men dog ikke været dansksproget. Hvad er Google Home? Google Home er en stemmestyret smarthøjtaler med digital assistent. Enheden styrer og kontrollerer du med din stemme og alt du skal gøre er at sige "Hey Google" eller "OK Google" for at aktivere enheden og herefter give den en kommando, eller stille et spørgsmål som du ønsker svar på. Google Home er tilgængelig i forskellige størrelser og farver, er virkelig nem at håndtere og passer med sit minimalistiske udtryk ind i alle hjem. Google Home kan trænes til at genkende forskellige stemmer i familien, så alle får et individuelt svar og information tilpasset det enkelte familiemedlem. Du bestemmer også selv om din Google Home assistent skal være en mandlig eller kvindelig stemme. Hvorfor er Google Home så interessant? Google Home er interessant fordi den giver dig mulighed for at få fuld kontrol over dit Smart Home med stemmestyring. Google Home er netop frigivet på det danske marked og er dermed den første smarthøjtaler, der taler og forstår dansk. Det betyder at du kan give kommandoer på dansk, få svar på dine spørgsmål på dansk eller et andet sprog hvis du ønsker det. Eksempler på spørgsmål du kan stille din Google Home: Hey Google, hvad er klokken? Hey Google, hvad er de seneste nyheder? Hey Google, hvordan bliver vejret i morgen? Hey Google, hvilke aftaler har jeg i kalenderen i dag? Hey Google, hvilken kurs står USD i? Hey Google, hvor langt er der fra Århus til København? Hey Google, hvilken sang er det? Hey Google, hvor mange kalorier er der i en banan? Eksempler på kommandoer du kan give din Google Home: Hey Google, tilføj møde med min tandlæge i min kalender. Hey Google, kør mine gardiner ned. Hey Google, tænd lyset i stuen. Hey Google, aktiver min alarm. Hey Google, spil SUITS på Netflix. Hey Google, kog vand til the. Hey Google, skriv toiletpapir på min indkøbsliste. Hey Google, indstil timer på 10 min. Hey Google, spil min party hitliste. Hey Google, vis hurtigste rute hjem. Hey Google, fortæl en vittighed. Har jeg brug for Google Home? Godt spørgsmål - som du egentlig kun selv kan svare på. Men forestil dig at have en stemme assistent i dit hjem, der giver dig mulighed for at aktivere funktioner som at tænde lyset, aktivere alarmen, tænde din ynglings serie i TV, lave indkøbslister, sende sms og meget mere, uden du behøver at finde din smartphone eller tænde for computeren. Bekvemt og faktisk ret vanedannende. Vi har allerede vænnet os til at spørge Google om alt, og med Google Home assistenten i dit hjem, bliver det hurtigt en aktivitet der er mere social. Du kan spørge og få svar på stort set alt og give kommandoer der gør dit liv smartere og lettere. Du kan komme i gang med en Google Home Mini for omkring 450 kr. eller en Google Home for omkring 1.150 kr. Google Home og Smart Home Alle taler om Google Home og det smart hjem - men hvad indebærer det egentlig? Du kan bede din stemmeassistent om at tænde og slukke lyset i et specifikt rum, tænde for din aircondition, skrue ned for temperaturen, køre dine gardiner op, aktivere din alarm når du forlader din bolig - for blot at nævne nogle af de mange muligheder. Har du lyst til underholdning, kan du bede din stemmeassistent om at se det nyeste afsnit af ”Stranger Things” fra Netflix på dit TV med hjælp fra Google Chromecast eller at høre det nyeste nummer med Avicii på din smarthøjtaler. Somfy og Google Home Google Home er lige nu kompatibel med mere end 10.000 produkter, tilgængelig på markedet, så selvfølgelig kan du bruge din Google Home til at stemmestyre dine Somfy produkter. Hos Somfy har vi gennem længere tid arbejdet på at blive kompatibel med andre systemer på markedet, Projektet hedder "So Open with Somfy" og muliggør funktionalitet sammen med en lang række andre systemer. Somfy TaHoma og Google Home Kontroller dine gardiner, markiser, belysning og andre Somfy produkter med din Google Home. Ved hjælp af den app baserede tjeneste IFTTT (www.ifttt.com) kan du aktivere dine scenarier i TaHoma med din stemme. Det er super enkelt og virkelig praktisk. Tilpas genveje og skræddersy kommandoer, så dit liv bliver endnu mere bekvemt. Somfy Protect og Google Home Kombiner din Somfy Protect Hjemmealarm med Google Home og hverdagen bliver meget enklere. Aktiver dit alarmsystem, når du forlader dit hjem om morgenen. Sæt din alarm på natfunktion inden du går i seng. Åbn og luk din privatlivsbeskyttelse i din Somfy One eller på dit Indoor Camera Link din Somfy Protect konto med din Google Home og oplev en bid af fremtiden! Find ud af mere Kategorier Dit sikre hjem Disqus is inactive