31.07.2022 Smarte løsninger ved Somfy team Sådan aktiverer du nemt scenarier i dit hjem En af de store fordele ved at have et intelligent hjem er, at du kan automatisere flere forskellige handlinger. Det er også muligt i TaHoma, og der kaldes det for "scenarier". De kan aktiveres på et par forskellige måder. Den ene er via appen TaHoma by Somfy, og den anden er ved hjælp af stemmen, hvis din enhed er forbundet med en tjeneste til stemmestyring såsom Google Home, Amazons Alexa eller Apple HomeKit. Derudover kan du nemt aktivere scenarier, rum eller individuelle enheder direkte på din TaHoma switch. Oven på din enhed er der tre forskellige knapper. To af dem kan indstilles til at starte udvalgte scenarier, rum eller enheder, og den tredje kan stoppe et igangværende scenarie, slukke for et rum eller afbryde en enhed. For at konfigurere de to knapper skal du åbne appen "TaHoma by Somfy", trykke på de tre prikker (...) i nederste højre hjørne og derefter vælge "My solution". I menuen "Box settings" klikker du på "Button settings" og vælger derefter, hvilken knap du vil konfigurere. På de efterfølgende trin vælger du, hvad der skal ske, når du trykker på den pågældende knap. I dette tilfælde vælger vi at tænde alle lamper i et udvalgt rum. Du kan også vælge kun at tænde enkelte enheder, vælge noget blandt dine favoritter eller skabe et manuelt scenarie. Her vælger vi kontoret som rum for at styre belysningen. Vælg, om alt skal tændes eller slukkes, og hvilke lyskilder i rummet der skal inkluderes. Du kan også tilføje andre enheder efter behov. Bekræft dine valg nederst på siden ved hjælp af den gule knap "I have selected all my devices". Gentag derefter samme trin for knap nummer to. For at stoppe det scenarie, du lige har startet, kan du trykke på den midterste knap på din TaHoma switch. Der er også en video på vores YouTube-kanal, der viser, hvordan du tilpasser knapperne på din TaHoma switch: https://youtu.be/Qh8fAWqoQg8 Somfy TaHoma Scenario Player En anden smart måde at aktivere alle dine indstillede scenarier på er ved at bruge en vægkontakt. TaHoma Scenario Player fra Somfy har to programmerbare touchknapper, der anvendes på samme måde som nævnt ovenfor, bortset fra at den kun kan bruges til indstilling af scenarier. Placer en vægkontakt ved siden af sengen for nemt og bekvemt at kunne slukke alt lys, når du går i seng. Eller hvad med en kontakt ved yderdøren, så du kan lukke ned for alting, når du forlader hjemmet? Scenario Player er nem at installere og kræver ikke nogen kabelføring, så det er ingen sag at gøre den til en del af dit intelligente hjem. Find ud af mere Kategorier Smarte løsninger Disqus is inactive