Optimer indetemperaturen med intelligente radiatorer

Langt de fleste foretrækker, at der er lunt og hyggeligt, når de opholder sig indenfor.

Radiator valve

Men som situationen er lige nu med stigende energipriser, er det nok noget, mange kommer til at holde lidt igen med til vinter. Det bliver i det hele taget vigtigere og vigtigere at holde øje med opvarmningen af boligen og forsøge at optimere den.

Med en intelligent radiatortermostat kan du sørge for, at dine radiatorer ikke står og varmer et tomt hus op. Den intelligente radiatortermostat lukker simpelthen for varmen i rummene, når familiens medlemmer er i skole eller på arbejde. På den måde varmes hjemmet ikke unødigt op, og det er noget, der kan ses på varmeregningen.

Hjemmets hjerne er TaHoma switch fra Somfy

De eksisterende termostater i hjemmet udskiftes ganske enkelt med intelligente radiatortermostater. Med TaHoma switch, der er en kontrolenhed til styring af det intelligente hjem, kan du indstille, hvornår termostaterne skal være aktive. De kan indstilles til at skrue ned for varmen lige inden sengetid, hvor der gerne må være køligere i soveværelset, så du sover bedre. Et stykke tid inden du vågner, kan de skrue op for temperaturen, så det bliver mere behageligt at stå op om morgenen.

Når den sidste person forlader hjemmet om morgenen, reguleres varmen, så huset er koldere i løbet af dagen, når der ikke er nogen hjemme. Ud på eftermiddagen skrues der igen op for temperaturen, så der er mere lunt, når den første person kommer hjem. De færreste har lyst til at fyre for gråspurvene og få en større varmeregning end nødvendigt, og derfor kan det betale sig at holde en smule styr på opvarmningen af hjemmet.

Få mest muligt ud af solen med intelligent solafskærmning

Solen er en afgørende varmefaktor i vores del af verden, så vi bør udnytte solens varme stråler maksimalt, når de endelig viser sig. Med en TaHoma switch og intelligente radiatortermostater kan du optimere indetemperaturen. Den intelligente radiatortermostat fra Somfy har en indbygget temperatursensor, som får den intelligente solafskærmning til at reagere på en bestemt måde, når den måler en vis temperatur.

Hvis for eksempel temperaturen falder i rummet, kan sensoren udløse, at de intelligente gardiner eller rullegardiner bliver trukket fra eller kører op, så sollyset bliver lukket ind og kan opvarme boligen helt gratis. Det fungerer selvfølgelig også den anden vej rundt. Hvis der bliver for varmt i rummet, kan gardinerne eller rullegardinerne trækkes for eller køres ned og blokere sollyset, hvilket giver et mere svalt indeklima.

Og som en ekstra bonus har den intelligente solafskærmning også indvirkning på radiatorvarmen. Hvis temperaturen stiger i et rum, kan radiatorvarmen sættes på pause, og det er med til at holde varmeudgifterne nede. Ret smart, ikke?

Find ud af mere
Kategorier
Disqus is inactive