Styring af dagslys med henblik på øget trivsel, komfort og energieffektivitet

At kunne styre lys og varme, samtidig med at vi bevarer naturressourcer, er et fundamentalt menneskeligt behov. Men den måde, vi lever på, er under forandring, og vi bruger nu omkring 90 % af vores tid inden døre – så hvordan kan vi sikre, at vi stadig opfylder dette behov?

Hvad enten det drejer sig om nybyggeri eller renovering, så er det afgørende at overveje en effektiv udnyttelse af dagslyset, når man iværksætter et erhvervsbyggeprojekt. Der er en række primære krav og udfordringer, som skal løses: og styring af dagslyset spiller en vigtig rolle i dem alle:

• Brugernes sundhed, velvære og trivsel • Energiforbrug • Bæredygtighed • Opkoblingsmuligheder

Intelligente løsninger til opkoblet og automatiseret solafskærmning i erhvervs bygninger

Udfordringen

Bygningens 'skal' (de komponenter, som udgør bygningens udvendige overflade) har både en bærende og en adskillende funktion. Kort sagt: den sikrer bygningens konstruktionsmæssige stabilitet og udgør en adskillelse mellem indendørs og udendørs. Den skal også give luft, lys og fugt mulighed for at slippe ind og ud. I dag er der imidlertid et stigende behov for at gøre bygninger energineutrale, og derfor anvendes der ofte isolering og lufttætte yderlag. Ulempen er den termiske effekt indvendigt i bygningen.

Hvad menes der med dynamisk solafskærmning?

For at skabe et optimalt indeklima skal der tidligt i designprocessen tages højde for transmission af lys og varme i relation til de generelle miljøforhold, bygningens geografiske placering og orientering samt dens facader. Med en dynamisk solafskærmning kan niveauet af dagslys maksimeres og styres uanset årstid eller tidspunkt på døgnet.

Dynamisk solafskærmning benytter teknologi til at automatisere og styre de eksterne og/eller interne solafskærmningsenheder såsom rullegardiner, persienner og skodder ved hjælp af et intelligent bygningsstyresystem. Den modtager signaler i realtid fra sensorer om f.eks. sollys, vind og temperatur og kombinerer disse med prædefinerede data og grænseværdier baseret på både administratorens og brugernes behov.

Læs mere her om, hvordan solafskærmning fungerer på forskellige tidspunkter af året.

Hvorfor dynamisk solafskærmning?

Med et intelligent reguleret solafskærmningssystem kan du skabe et bedre indeklima for bygningens brugere, som sikrer dem bedre komfort og har en positiv indvirkning på deres trivsel og produktivitet. Endvidere yder det et væsentligt bidrag til bygningens energistyring ved at:

  • Spare energi til køling og opvarmning
  • Understøtte et mere ensartet, sundere indeklima gennem forbedret visuel komfort, termisk komfort og adgang til naturligt dagslys.
Ofte stillede spørgsmål

Her besvarer vi et lille udvalg af de ofte stillede spørgsmål om dynamisk solafskærmning og dens fordele

Kan jeg opnå de samme resultater med et manuelt system?

De udendørs vejrforhold ændrer sig løbende i løbet af døgnet og årstiderne; men målet er, at indeklimaet skal være så stabilt og behageligt som muligt for brugerne samt at opnå energibesparelser. Anvendelse af data i realtid om vejrforholdene kombineret med korrekt programmering sikrer et optimalt resultat. Vi ved, at manuelle persienner ikke bliver brugt på denne måde, og eftersom de kræver menneskelig indgriben på de rigtige tidspunkter, er resultatet ikke konsekvent. For eksempel vil solafskærmningen ikke blive justeret, når bygningens brugere ikke er til stede.

Du kan læse mere om forskellen på manuel og automatisk regulering her.

Hvad sker der, når brugerne ønsker at kunne regulere solafskærmningen selv?

Friheden til at justere og regulere indeklimaet på lokalt niveau er en nøglefaktor. Vores løsninger giver mulighed for 'personlige indgreb', således at der kan foretages individuelle, midlertidige justeringer ved behov, f.eks. i et mødelokale mens der anvendes præsentationsskærme.

Hvornår skal jeg begynde at tænke på, hvilke løsninger jeg har brug for?

For at opnå et optimalt resultat skal løsningen indtænkes tidligt i bygningens designproces i relation til de generelle miljøforhold og bygningsfacadernes geografiske placering.

Du kan læse mere her om, hvordan vores supportteams kan hjælpe dig gennem hele processen.

Hvad med løbende vedligeholdelse?

Så snart vores system er installeret og idriftsat af vores team, sikrer vores løbende vedligeholdelsespakker, at din solafskærmning er i optimal stand og kan levere:

• Kontinuerlig termisk og visuel komfort kombineret med større energibesparelser

• Minimal nedetid og forebyggelse af dyre reparationsomkostninger.

• Daglig fjernovervågning.

Det frigør tid til bygningsadministratoren, som kan stole på, at vedligeholdelsen af vores dynamiske solafskærmningsanlæg er i trygge hænder.

Grav dybere

De løsninger, vi beskriver her på vores websted, gennemgår fordelene ved styring af dagslyset via dynamisk solafskærmning, når det gælder trivsel, energibesparelser og bæredygtighed. Se på modstående side hvordan du kan grave dybere i dette emne.


 

 

Yderligere information

Med henblik på yderligere fordybelse tilbyder vi adgang til et udvalg af videnskabelige undersøgelser gennemført af uafhængige institutioner. Du kan endvidere finde anden interessant litteratur, der beskæftiger sig med vigtigheden af en holistisk tilgang ved skabelsen af fremtidens bæredygtige bygninger.

Vi vil løbende opdatere denne litteratursamling – så kig ind med jævne mellemrum for at se de seneste opdateringer.

Hvorfor Somfy?

Vi leverer en totalløsning inden for dynamisk solafskærmning; fra udvikling, design og fremstilling af motorer og intelligent bygningsregulering til installation, idriftsætning og vedligeholdelse.

Sammen med vores industripartnere arbejder vi tæt sammen med konstruktører, entreprenører og ejendomsadministratorer med henblik på at levere en løsning, der fungerer i dit projekt. Vores lokalt baserede ekspertteams kan rådgive og støtte dit projekt lige fra starten med design og specifikationer for at sikre, at din løsning forbliver optimeret til dine fremtidige behov.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan støtte dig i dit byggeprojekt eller din bygningsudviklingsstrategi. Du kan læse mere om Somfy Projects her: Om os.

Kontakt os for at få mere at vide om fordelene ved dynamisk solafskærmning!

*skal udfyldes
*skal udfyldes